Extended Masterclass

Et - årig forløb fra september 2018 til september 2019

Underviser Mette Frandsen

WEEKEND UNDERVISNING


Ansøgningsfrist første september!

Extended Masterclass, henvender sig til dig, som tidligere har arbejdet på et sammenhængende fotografisk projekt og har gennemført en Masterclass på Fatamorgana eller andre kurser, skoleophold eller uddannelser, på lignende niveau.

Det der virkelig gør forskellen handler om at have en stærk og personlig kreativ vision. Få hjælp til at udvikle og definere din i samarbejde med fotograf Mette Frandsen og derigennem opnå en helt unik dimension til din evne, at fortælle historier gennem fotografi og ende med at stå med et fuldstændigt færdigt stykke arbejde, som er klar til at møde verden.

Denne Extended Masterclass er til dig, som elsker fotografiet og gerne vil lave et større sammenhængende projekt. Henover et år får du mulighed for at fordybe dig i et fotografisk projekt (eller flere), stills eller levende billeder, hvor du vil blive udfordret i præcis den retning, som vil udvikle dig mest og bedst og vi vil hele tiden ha’ for øje, at det skal være DIN fortælling, på DIN måde.

Du vil blive inspireret og motiveret til at eksperimentere, afsøge originale veje og vi vil søge at identificere tematiske, formelle eller metodiske styrker. Du kender allerede til den kreative process og på Extended Masterclass vil vi arbejde alle faserne så grundigt igennem, så du i udviklingen med dit projekt, hele tiden, er klædt på til næste skridt og i sidste ende kan præsentere, sælge eller udgive dit værk og ved, hvordan du gør det.

Gennem forløbet vil der blive inviteret portfolioreview’ere med forskellige tilgange til fotografiet og og det at udtrykke sig visuelt.

Denne Extended Masterclass afsluttes med en professionel opsat udstilling i København.


På denne Extended Masterclass vil vi have fokus på følgende:

  • Fotografisk og kunstnerisk inspiration - Vi kigger på fotografiske projekter og diskuterer forskellige fotografer og kunstnere, deres tilgange, metoder og løsninger.
     

  • Personlig vision og tilgang - Hvad skaber et personligt og stærkt projekt? Hvad er mit fotografiske sprog og hvordan identificerer jeg det og min tilgang?
     

  • Udvælgelse - Hvordan finder jeg sammenhængen i mine billeder og identificerer dét, som gør mine billeder til en samlet fortælling og gør det til mit projekt og ikke bare et projekt.
     

  • Form/præsentation - Mødet med publikum. Udstilling, fotobog eller andet. Hvordan skal netop mit projekt præsenteres, i hvilken form bliver min fortælling bedst fortalt.


Undervisningsform:
For at blive en fotograf der er værd at huske skal du have noget på hjerte, du skal være kreativ og du skal have din egen fotografiske stemme og vison. Det er de tre ting, som vi tager udgangspunkt i hver gang vi mødes og som vi arbejder ud fra på Extended Masterclass.

Vi mødes en weekend hver måned, hvor der være et eller flere kreative oplæg og indspark fra Mette Frandsen efterfulgt af individuel, grundig kritik på de billeder, som du har lavet i løbet af måneden.
Vi vil diskutere, analysere og vende alle aspekter ift. dit projekt, så du hver eneste gang går derfra med ny viden, ideer og inspiration til, hvordan du kan fortsætte dit arbejde.
Hele den kreative process er vigtig under dette forløb og derfor samler vi op lige præcis dér, hvor du er i din process. Alle på holdet følger hinandens udvikling og er samlet omkring det store bord, når der gives feedback. Fællesskabet er, som altid på Masterclass, på Fatamorgana, i højsædet.
Holdet vil blive nøje sammensat af fotografer og kunstnere, som virkelig kan tilføje hinanden noget og der vil max. være 10 på hvert hold.
Kursisterne kan i mødeweekenderne bruge “Masterclass lokalet” efter undervisningen. Frem til klokken 21 både lørdag & søndag vil der vil være mulighed for at printe, flatbedscanne, arbejde med sine billeder, eller få talt med sine medkursister over en kop kaffe.
Som kursist får du din egen billed-profil på Fatamorganas Masterclass hjemmeside samt adgang til Extended Masterclass Facebookgruppen, hvor vi deler inspiration, aftaler udstillingsbesøg eller får hjælp, hvis dit projekt giver dig udfordringer imellem møderne.


Møde weekender:

2018
29/30 september - 27/28 oktober - 24/25 november
2019
26/27 januar - 23/24 februar - 30/31 marts
27/28 april - 25/26 maj - 24/25 august
28/29 september


Pris:
20.795,- 
Ønsker du at betale i  op til 5 rater, laver vi en aftale. 
Extended Masterclass strækker sig over 140 kursustimer.
fordelt over 10 weekender.
Alt undervisning finder sted på Fotoskolen Fatamorgana, Bispevej 25 A  2.tv, 2400 København NV.


Nedsat betaling:

Extended Masterclass gennemføres med tilskud fra Folkeoplysningsudvalget.
For at være berettiget til nedsat betaling ( 6 kr pr. kursustime ) skal du for det første være bosiddende i Københavns kommune og derudover være folkepensionist, førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager, arbejdsledig med gyldigt dagpengekort, studerende som modtager SU eller elev med lærlingekontrakt. Dokumentation skal sendes til info@fata.dk ved tilmelding. Personer på sygedagpenge og personer på barselsdagpenge kan ikke modtage tilskuddet.


Vigtigt:
Kursister, der under Extended Masterclass er bosiddende i Danmark uden for Københavns Kommune skal
opgive dansk CPR-nummer, da kurset gennemføres med tilskud fra Folkeoplysnings-udvalget.


Spørgsmål:
Du er altid velkommen til at skrive/ringe til Fatamorganas adm. direktør, Morten Nilsson, info@fata.dk eller 28 51 32 65.


Ansøg:
Ansøgningsfrist første september 2018

Extended Masterclass *
Kursister, der under Extended Masterclass er bosiddende i Danmark uden for Københavns Kommune skal opgive dansk CPR-nummer, da Masterclass gennemføres med tilskud fra Folkeoplysnings-udvalget.
Kort om kurser, skoleophold eller uddannelse du har gennemført.
1. Hvem er du og hvad vil du gerne opnå? 2. Beskriv kort det projekt eller område du gerne vil arbejde indenfor på denne Masterclass.
Billeder/video *

Din underviser Mette Frandsen:

“Jeg finder et sted, jeg er interesseret i. Medbringer en masse ruller film og mit gamle kamera. Tager mine flade udtrådte sko på og går ud og siger goddag til verdenen. Jeg går i timevis og tager snapshots af alt det, jeg finder interessant eller har en følelse omkring. Sådan er mine to fotobøger, SIN CITY og LoveMe, blevet til. Flade sko og nysgerrighed”.

- Mette Frandsen


Når Mette ikke laver store bog-projekter, er hun en flittig, erfaren og dygtig underviser. Hun afholder workshops, er vejleder, holder artist talks, viser billeder og er portfolio-review’er. Hun underviser i street-photography, personligt fotografi og fotojournalistik på eksempelvis disse steder: Fatamorgana, Grundtvigs Højskole, Danish Institute of Studying Abroad, RUC, København Film og Fotoskole.